referencerJeg har hermed fornøjelsen af at give mine varmeste anbefalinger af Nadja Kalnæs. Jeg kender Nadja som topprofessionel, skarp og absolut kyndig projektleder, som samtidig er en fornøjelse at samarbejde med. Hun er dedikeret, engageret og har en særlig evne til at fokusere og eksekvere et projekt på optimal vis. Nadja er en person, som altid vil gå ind i et projekt med passion og begejstring, hvilket kendetegner hendes arbejde generelt, og derfor vil hun være i stand til at gøre en forskel på de projekter, hun er i spidsen for.

– Christian Have – Kreativ direktør og ejer af Have Kommunikation

 

 

 

 

referencerNadja Kalnæs har gennem det sidste år været en af de centrale medarbejdere og projektledere på min folketingskampagne. Derfor har jeg på tætteste hånd oplevet den professionalitet Nadja Kalnæs løser en given opgave. Det har været en stor fornøjelse at se, hvordan Nadja Kalnæs er i stand til både at holde rigtig mange bolde i luften, løse den uløselige opgave og leveret til tiden, samtidig med at hun udstråler mentalt overskud selv i de mest pressede arbejdssituationer. Derfor kan jeg på det varmeste anbefale Nadja Kalnæs.

– Uffe Elbæk – Tidligere Kulturminister 2011-2012 Danmark

 

 

 

Skærmbillede 2012-06-14 kl. 19.23.29referencer…Hun har også været aktiv i opretholdelsen af kommunikationen med de mange forskelligartede institutioner og medarbejdere i det store, europæiske samarbejde.

Med en budgetramme på næsten € 6 mio. er der nok at tage fat på, når forskellige kulturer og interesser skal tilgodeses uden at der opstår mislyde på de lange kommunikationsveje. Her er Nadja Kalnæs’ lyse sind, aldrig svigtende gåpåmod og usvigelige servicemindedhed kommet til sin ret. Uden hensyn til det begrænsede antal timer, som hun har fået lov til at blive ansat i (ifølge EU’s ret stramme regler for midler til administration af kulturprojekter), har hun ydet en særdeles fin indsats i det første svære år, hvor alle skal lære hinanden at kende.

– Lars Seeberg – Director Theatron

www.theatron-network.eu

 

 

 

referencerNår du tager en sag, en produktion eller et emne op så brænder du for det, du er engageret og passioneret. Du kæmper for det du tror på og lader det ligge som du ikke tror på, en stædighed som i sidste ende sikre dig velbefindende i dit arbejdsliv. Du kan organisere dig ud af alting og du vil komme til at rejse store projekter – fra 0 til 100.

– Mette Kruse Skak – Producent og producer hos DR.

 

 

 

 

 

referencerNadja er et meget alsidigt menneske, med en ekstrem bred palet af kompetencer. Hun har med sin tværfaglighed været en gave for enhver kreativ institution. Nadja er et menneske altid på udkig efter udviklingsmuligheder, og har ikke tendens til at falde i rutiner, men er i konstant bevægelse. Hun vil være et aktiv for enhver arbejdsplads.

– Søren Møller – Direktør på Fredericia Teater og tidligere leder på Det Danske Musicalakademi

 

 

 

 

referencerNadja har god sans for faget og branchen og har masser af gå-på-mod. En effektiv iværksætter, der stræber højt. Nadja vil nok have det bedst i egne projekter eller som freelancher på andres projekter, inden hun evt. låser sig fast på en større institution.

– Erling Larsen – Kunstnerisk konsulent og tidligere direktør på Cafe Teatret.

 

 

 

 

 

referencerNadja er på mange måder en ener på sit felt. Hun er kreativ, har overblik og sans for struktur. Hun kender til de vigtigste elementer i en god performance og så går hun aldrig på kompromis med kvaliteten i det, hun leverer.
Hun er en uundværlig del af en proces, der kræver styring, overblik og struktur. For en kreativ sjæl som mig, med mange bolde og idéer i luften på daglig basis, er Nadja et ankerpunkt , der løfter i en grad, så jeg kan koncentrere mig om det, der er vigtigt for mig. Hun agerer i mine skabelsesprocesser som var det hendes egne. Hun brænder for at skabe det bedste i enhver situation.

– Anja Vintov – Konsulent og Foredragsholder

 

 

 

 

0