Kan et nyhedsbrev gøre noget godt for min online synlighed?

Svaret er ja, det kan det.

Vi har tidligere fortalt om, hvordan dit nyhedsbrev kan fungere som din direkte ”hotline” til dine følgeres indbakke. I dette blogindlæg vil vi fortælle dig lidt mere om, hvordan du kan bruge nyhedsbrevet til at skabe større online synlighed omkring din kulturinstitution eller projekt.

Generelt så kan du bruge nyhedsbrevet til mange ting. Det kan være, du har en forestilling eller udstilling, som du ønsker et større publikum til. Det kan være du som kulturinstitution, skal holde nogle foredrag, hvor du ønsker pladserne solgt. Eller måske handler det for dig slet ikke om salg, men blot om at skabe større synlighed omkring din institution eller dit projekt på de sociale medier. Det kan være, du vil have dine nyhedsbrevslæsere til at blive faste følgere på Facebook (hvis ikke de allerede er det), da der fx er større mulighed for dialog med dem.

 

Hvis vi skal give dig et godt råd til, hvordan du booster din online synlighed med dit nyhedsbrev, så er det, at du springer ud i at lave en målrettet kampagne i dine nyhedsbreve.

nyhedsbreve

Er du eksempelvis et museum, der gerne vil gøre dine læsere opmærksomme på en ny udstilling, og i sidste ende øge salget af billetter, er det en god idé at sætte sig ind i, hvilke af dine læsere du ønsker at tiltrække. Når du har gjort det, kan du nemlig nemmere tale til deres behov, længsler og måske endda frygt? Du kan måske fortælle dem, hvad de går glip af, hvis de ikke ser udstillingen.

Det kan også være, at du er et mindre, nystartet teater, som rigtig gerne vil i dialog med sit publikum. Du kan derfor lave en målrettet kampagne, hvor du fortæller dem om, at de har mulighed for at præge teaterets udvikling og de kommende forestillinger – de skal blot deltage i debatten på eksempelvis jeres Facebook- eller hjemmeside. På den måde kan du, ved at kombinere flere platforme, skabe større online synlighed omkring jeres kulturinstitution og samtidig mere omtale.

Vi opfordrer selvfølgelig ikke til at spamme dine læsere med mails. Derfor kræver en e-mail kampagne, ligesom alt andet – hårdt arbejde, strategi og planlægning.
Du kan desværre ikke bare regne med, at dine læsere gør, hvad du beder dem om. Og hvis du bliver ved med at sende mails til dem uden noget rigtigt formål, kan det i sidste ende betyde, at de framelder sig dit nyhedsbrev og så mindsker du din online synlighed i stedet for at booste den.

Hvis du ønsker at prøve kræfter med en nyhedsbrevskampagne, er der her nogle gode råd:

  • Husk på, at en kampagne ikke behøver at være på 20-30 mails, men sagtens kan være mindre omfattende og bestå af 2-3 mails.
  • Husk på, at have en strategi og et mål for din kampagne.
  • Husk på, at motivere dine læsere. Hvis du taler til deres behov, er der større sandsynlighed for, at kampagnen bliver en succes.
  • Husk på, ikke at presse for meget på. Du skal ikke virke for påtrængende eller sælgende. Hav i stedet fokus på at skabe tillid, skrive passioneret og vær gerne personlig i dit sprog.

God arbejdslyst 🙂

Hvis du er i tvivl om, hvordan du kommer i gang, så besøg vores side her>>, for at få en bedre idé om, hvad det der skal til og hvordan vi arbejder med bl.a. nyhedsbrev i forbindelse med online synlighed.

 

 

0