Invester i din viden

Virkeligheden er en anden. Og om lidt en tredje. I dagens kulturlandskab skifter realiteterne konstant og der brug for, at vi følger med. At vi holder øje med udviklingen for ikke fuldstændig at miste den ud af syne. Hos Innovativ Kulturledelse har vi gjort det til vores arbejde. Vi følger processerne og ved hvor vi skal lede –men det har også taget sit at nå hertil. Mange kulturinstitutioner og individer med kulturelle projekter står med udfordringer, som for dem virker uoverskuelige (få hjælp til at løse dem her). Overskueligheden kommer, når man ved, hvad man laver. Vi tror, at mere fokus bør ligges på uddannelse og udvikling.

viden

Uanset om du kommer fra landets største kulturinstitution eller fra den mindste teaterproduktion, så kræves der som oftest et publikum. Publikum kræver synlighed. Synlighed kræver formidling. Formidling kræver ’know how’. Tidligere har vi skrevet om sociale medier, brugeranmeldelser, blogging og andre redskaber der er nyttige i forhold til at kunne formidle ud, hvem din kulturinstitution er og hvad I kan. Det er redskaber, som kan hjælpe jer gevaldigt, men det handler om mere end det. Vigtigheden af synlighed er ved at blive evident for mange kulturinstitutioner, det er blevet en del af spillereglerne. I dag handler det om professionalisering. Èn ting er, at vælge ting sporadisk efter hvad man umiddelbart finder passende til ens formidlingsform. Noget andet er, at have en langsigtet, struktureret plan. Der findes utrolig mange værktøjer, redskaber og læringsprocesser, som vi selv har arbejdet med og vores erfaring siger os, at mange kulturinstitutioner kunne drage nytte af disse.  Vores opfordring er, at flere kulturinstitutioner, kreative uddannelser, projektledere og andre inde for branchen, ikke bare hopper med på vognen, men selv får kørekortet. Har du og dine kollegaer en struktureret formidlingsplan? Har jeres projekt nået de folk I gerne vil nå? Find ud af hvad jeres målsætninger egentlig er og invester i viden om, hvordan i opnår dette.  Hvis flere kan tilføje faglighed til projektet, opstår der en naturlig professionalisering, som kan være jer til nytte.

Det handler ikke bare om den lille teatertrup vs. det etablerede teater, eller for den sags skyld teater vs. film, museer, gallerier. Der er i dag så mange muligheder for dit potentielle publikum, at selvom dit projekt er godt og unikt, kan det alligevel blive overset. Så for at gøre publikum bevidste om din eksistens, må du selv blive bevidst om, hvordan den udfordring bedst løses. Vores hjerter banker for kulturen og vi ser mange udviklinger, der bør komme frem i lyset. Og det kan de, hvis der kæmpes for det: Det handler om uddannelse, om at vide hvad du laver, om at investere i din viden.

 

0