Hvordan fortæller du jeres historie? – Om Storytelling som formidlingsværktøj

At benytte storytelling som et formidlingsværktøj er noget af en mundfuld, og derfor har vi valgt at konkretisere det lidt for dig ved at beskrive tre forskellige måder, hvorpå storytelling kan indgå i formidlingsarbejdet på din kulturinstitution eller dit kulturprojekt.

I og med at kulturinstitutioner og kulturprojekter netop beskæftiger sig med historier som deres levebrød, er der også masser af lag og historier at tage fat i og præsentere for dine følgere. Som vi tidligere har blogget om: Hvis man skal være rigtig god til at benytte storytelling i sin formidling, skal historierne have en opbygning som et eventyr. Opbygningen gør, at beskuerne ønsker at følge med og lader sig røre af de historier, der bliver præsenteret for dem. Det kan dog godt være svært at mestre storytellingens kunst, da det også handler om, at finde nogle vedkommende og interessante historier at beskæftige sig med – Det skal jo helst være noget, der interesserer dem, der følger med og endnu hellere noget, der giver dem noget ekstra værdi.

 

1. Den store historie

Vi starter med at zoome helt ud og kigge på, hvordan du kan formidle den helt store historie. Da vi befinder os på det helt store plan, er dette niveau især rettet mod kulturinstitutioner, mere end mod det enkelte og tidsbegrænsede kulturprojekt. Så det vil sige – vi har at gøre med den helt store fortælling om institutionen. Måden det fungerer på, er, at du måned for måned, år for år, bygger videre på fortællingen om din kulturinstitution. Det kræver altså, at du har et langsigtet og langlevende projekt. Hvis vi skal se på, hvad kulturinstitutioner kan få ud af at benytte dette niveau, så er det forsøget på at få folk til at følge med i institutionens projekter hele året rundt. Det gøres ved konstant og kontinuerligt at berette om kulturinstitutionen på det store, generelle fortælleplan. Det kan både være fortællinger om konkrete og særlige arrangementer eller gennem små dagligdagsfortællinger, som skaber en langvarig relation til publikum.
Du giver dine følgere en masse overordnede fortællinger og på den måde et indblik i årets gang på kulturinstitutionen, du får altså muligheden for at formidle de overordnede værdier, I som kulturinstitution ønsker at blive associeret med!

2. Den projektbaserede historie

På dette niveu handler det mere om det enkelte projekt end det helt store generelle billede. Det kan både være deciderede kulturprojekter, der har en begrænset levetid, men også kulturinstitutioner der har et specifikt kulturprojekt på plakaten, som kan benytte denne form for storytelling. Den projektbaserede historie adskiller sig fra projekt til projekt og hvert udgangspunkt bliver på denne måde unik.
Det er en form for formidling, der følger projektet hele vejen igennem – Fra de første spadestik, til afviklingen, og måske endda også efterdønningerne på kulturprojektet. Der er overordnet set to måder, man kan vælge at gribe denne form for storytelling an på: Enten kan man vælge at fortælle om selve kulturprojektets indhold, eller man kan vælge at formidle, hvad der sker ”bag kulissen”. Altså med andre ord kan du enten fortælle om selve projektets egentlige fortælling, eller du kan fortælle om, hvordan kulturprojektet bliver til og de processer der ligger bag. Begge tilgange er lige gode, men har selvfølgelig nogle forskellige udtryk og virkninger. Det kommer helt an på, hvad du har mest lyst til at lægge vægt på, og hvilken historie du vurderer, at dit publikum kunne være mest interesseret i at følge. En projektbaseret historie skal helst være kendetegnet af, at de forskellige historier der præsenteres i løbet af projektets levetid, har en vis sammenhæng igennem hele forløbet. Ved at lave storytelling ud fra et projekt har du en god chance for at fange dit publikums opmærksomhed. De ved, der kommer en slutning – det er overskueligt og samtidig også lidt spændende.  

3. Den enkelte historie

På et tredje niveau, kan du dykke endnu dybere ned, lade storytellingen dreje sig om den enkelte historie, eller endnu bedre, den enkelte persons historie. Ved på godt og ondt at følge én person der er tilknyttet kulturprojektet eller kulturinstitutionen, går man linen helt ud og kommer på den måde helt tæt på!
Går du helt nært på den personlige fortælling og viser både succes og nedture i kulturprojektet, ja så fastholder du i allerhøjeste grad tilskuerens engagement, fordi du gør fortællingen intim og vedkommende. Det er følelser dine følgere, kan forholde sig til.
Et eksempel på sådan et historie kunne være, at man fulgte en skuespillers hverdag og så hvordan hun forberedte sig til prøverne, læste med i hendes dagbog, fik et billede fra garderoben og måske var med helt inde på scenen, når skuespilleren modtog sit bifald. Denne form for storytelling kan virke krævende af den, der skal have følgerne helt tæt på, men i den anden ende skaber det også en helt anden form for engagement og nærhed, da vi som mennesker netop bliver berørt af de historier, vi kan relatere os til. Det er nu engang nemmere at relatere sig til et andet menneske, end det er at relatere sig til en hel institution.

 

 

0