Frivillige kan være en kæmpe gave

Frivillige er en gave til enhver kulturinstitution og ethvert kulturprojekt. Det er et samarbejde der skal værnes om – ligesom alle andre. Samarbejdet kræver også en ledelse af gruppen, ligesom en almindelig organisation kræver. Det er dog noget anderledes, når det handler om ledelse af frivillige.

Frivillige der tilmelder sig kulturprojekter, er som regel en type mennesker, som kender lidt til den kulturelle verden i forvejen. De behøver ikke at have lavet en masse i forvejen selv, men de har oftest stor interesse og de ønsker at lære noget nyt.

 

frivillig

De frivillige kan være studerende fra en af landets akademiske eller scenekunst faglige uddannelser, men det kan også være ledige, som ønsker at bruge deres tid på noget, hvor de får en følelse af at være med til at løfte noget større og mere spændende, end de måske kom fra.

Når man har sagt ja til at gå frivilligt ind i et projekt, så forventer man ingen penge eller gaver – det siger jo ligesom sig selv – heraf navnet frivilligt arbejde. Man forventer dog derimod anerkendelse, ansvar og tid med ledelsen og også gerne ros – masser af ros.

Det er yderst vigtigt, at der er fokus på den enkelte frivillige i projektet og at der er tid til at tale sammen. Der skal være tid til en pause, men der skal også være tid til at finde de helt rette opgaver til den enkelte frivillige i projektet. Det motiverer, at man bliver set og spurgt. Det er også vigtigt for projektet, at den enkelte hverken har for stor eller lille opgave i forhold til kompetencer og egenskaber.

 

Til ledelse af frivillige anbefaler vi at:

  • Bruge god tid på at tale med den enkelte frivillige inden du sætter personen i gang med konkrete opgaver.
  • Finde et godt ansvarsområde til den enkelte og give personen en titel i projektet – det giver ejerskab og skaber entusiasme.
  • Ros, ros, ros og atter ros … men ikke bare overfladiske klicherer .. godt, fedt og super .. men brug lige nogle minutter på at se den enkelte for hvad personen laver og udretter.
  • Hold minimum et ugentligt møde hvor du laver samling på tropperne og spørger ind til, hvordan det går, og om de har noget at sige til alle. Lav evt. en runde sådan at alle bliver hørt og ikke kun dem, som er hurtigst til at byde ind.

Der findes flere hjemmesider på nettet, hvor man kan lede efter frivillige til sit projekt. Prøv at søge på google og så popper de op.

 God fornøjelse 

0