Dit guldæg er din blog!

Hos innovativ Kulturledelse mener vi, at din blog på din hjemmeside, er dit allerstærkeste digitale kort i forbindelse med markedsføring og salg af dit kulturprojekt. Bloggen er din egen nyhedskanal – dit helt eget sociale medie!

Din blog ligger på din hjemmeside sammen med alt info omkring dit kulturprojekt eller din kulturinstitution. Dvs. besøger man din blog, ser man i samme omgang også resten af din hjemmeside. Der er i hver fald stor sandsynlighed for, at man vil klikke videre og se sig omkring på hele hjemmesiden.

En blog er et redskab, der kan skabe stor synlighed og sætte skub i salget af dine kulturprojekter. Alle dine tiltag kan lanceres på din blog, og igennem bloggen kan du sende nyheder ud på alle dine andre sociale medieplatforme. Bloggen skal have sin helt egen stil, som du eller dine kollegaer kan skabe. Stilen skal være tydelig, og det er en god idé at holde fast i de stilistiske træk, som du finder ud af virker i opbygningsprocessen. På den måde skabes der kontinuitet fra blogindlæg til blogindlæg.

En blog kan være personlig efter devisen: ”Hvad oplever jeg her og nu?”, men den kan også være fortællende, på samme måde som hvis man åbner en god bog og ikke kan stoppe læsningen. Den kan være undervisende, så du uddanner dit publikum til at forstå de dybere lag i kulturinstitutionen eller kulturprojektet. Det er lige meget hvordan, du vælger at skrive og opbygge bloggen. Det vigtigste at huske er, at det skal gøres professionelt, og du skal have en god fornemmelse for, at de emner du vælger at skrive om, rent faktisk har interesse for dit publikum.

  • Bloggen er dit stærkeste markedsføringsredskab, så hvis du ikke har en blog endnu så skynd dig at få en!
  • Lav gerne en lille redaktion af bloggere til din blog, det er altid sjovere at være flere, der skriver på samme blog. På den måde vil du opnå en stor mængde indhold, og derved også flere opslag til salg og markedsføring af dit kulturprojekt eller din kulturinstitution.
  • Lav en klar stil og plan for din blog, og bliv ved med at skrive, også selvom du måske ikke får den største respons med det samme. Vi er alle travle, og uanset hvor meget man gerne vil, så er der ikke tid til at kommentere på samtlige opslag på sociale medier… Men vi læser og ser næsten alt! – Dét er jo det vigtigste for dig, og for synligheden af dit kulturprojekt eller din kulturinstitution!

 

 

0