Digital kultur – Kultur digital

Vi er meget optaget af, hvordan vi kan inddrage digitale medier i live kultur projekter, og omvendt, hvordan man indrager det kulturelle projekt i den digitale verden. I største grad det sidstnævnte.

digital kulturDet er vejen frem, at vi finder nye arbejdsgange, som passer til det medielandskab, vi lever i. Det handler ikke kun om at have en fancy hjemmeside med en masse flash og lir, eller begynde på sociale medier kun fordi alle andre gør. I stedet handler det om at tage ansvar for at inddrage de digitale redskaber, som fremmer og optimerer projektet. Det handler om at få kendskab til, hvordan de forskellige redskaber er med til at skabe en endnu tættere dialog til projektet. En digital formidling kan meget nemt forsvinde i mængden, fordi vi hele tiden er i fare for at drukne i syndfloden af digitale budskaber. Derfor er det også vigtigt, at vi udvælger, hvad vi bruger tid på, altså hvor vi vælger at lægge vores digitale “kræfter” i.

Et eksempel kan være, hvad angår sociale medier, hvis du på Facebook har 100 venner, så vil din nyhedsvæg hver dag være fyldt med deres opdateringer, og det meste af det vil du kunne nå at se. Hvis du derimod har 2000 venner samt har liket en masse sider, som du synes om, så er der meget stor sandsynlighed for, at du kun ser noget der ligner en fjerdedel af opdateringerne på en dag. Alt vil her afhænge af, hvornår du selv er online og hvornår dine venner opdaterer. Altså sagt på en anden måde – I den verden vi lever nu, er der en MEGET stor sandsynlighed for, at netop dit projekt vil drukne – og også selv om det er unikt og helt fantastisk.

Når du arbejder med digitale redskaber, kan du have fokus på at:

  • Nøje udvælge hvilke redskaber der giver mening for mig i det konkrete projekt, og prioriterer derefter, hvordan du bruger din tid, når du arbejder med digitale redskaber.
  • Skabe interesse grupper (folk der har samme interesse som dig, ved bl.a at lave sider eller grupper på Facebook ala denne https://www.facebook.com/innovativkulturledelse ) Det er en måde at sikre sig, at man er i dialog med ligesindede.
  • Bruge tid på dem som er på dine nyhedsbreve og på dine projekter, da netop disse personer selv har valgt at ville lytte og vide mere. Derfor er de en klar første prioritet.
  • Sætte fokus på brugervenlighed på hjemmesider. Dine gæster på siderne skal have nemt ved at finde, hvad de søger.
  • Finde på sjove og anderledes virale kampagner, som kan skabe ny opmærksomhed til projektet.

Hvis det virker lidt uoverskuelig at komme i gang, kan vi hjælpe dig godt på vej. Se mere om hvordan på vores side for Online Synlighed.

God fornøjelse

0