De tre kulturpolitiske udfordringer

Kulturmødet 2014 var gennemsyret af politik og i den grad også diskussioner af, hvad politikerne kan gøre for kulturlivet.
Der blev ført en interessant debat mellem Uffe Elbæk (Alternativet), Marianne Jelved (R) og Morten Messerschmidt (DF), som moderator Clement Kjersgaard præsenterede som Danmarks forhenværende, nuværende og kommende kulturminister. De diskuterede de udfordringer, de mener, kan ændre dynamikken i dansk kulturliv markant.

Digitalisering, internationalisering og økonomisering. Så enkelt definerede den tidligere kulturminister og stifter af det nye parti Alternativet, Uffe Elbæk, hvad han ser som de tre største udfordringer for dansk kunst- og kulturliv. Hvis man forsøger at sammenfatte pointer fra både den førnævnte debat, men også pointer fra mange af de øvrige af Kulturmødet 2014s debatter, står det hurtigt klart, at det kan tyde på, at Uffe Elbæk kan have fat i, i hans betragtning, de tre største udfordringer for dansk kulturliv.

Digitaliseringen rummer uanede muligheder for nye måder at formidle og markedsføre på, hvilket blandt andet indebærer nye måder at interagere og komme i dialog med brugerne. Men den digitale udvikling er samtidig også for mange et nyt og ukendt land, hvilket ændrer de kulturelle forbrugsmønstre fundamentalt. Denne udvikling skaber en forventning hos brugerne om, at de kan få information af enhver art forholdsvist nemt, hurtigt og næsten gratis. Dette er en udfordring kulturpolitikkere må forholde sig til. For mens brugerne vænner sig til de nye tilbud, halter kulturpolitikken og nye forretningsmodeller efter. Det er eksempelvis nødvendigt at kigge på om de lovgivningsmæssige rammer er tidssvarende og fleksible, således, at de forholder sig til begreber som streaming og kopiering osv.

Internationalisering er en udfordring i og med, at Danmark skal konkurrere på et internationalt marked, og mod et væld af kulturelle tilbud som blandt andet digitaliseringen har muliggjort. Internationalisering medfører, at man som kulturinstitution skal forstå den globale kontekst, må være klar til forandringer, arbejde med korte tidshorisonter og opsøge dialog med internationale partnere. Derudover indebærer internationalisering også ændringer i den nationale identitetsforståelse, da nationale ambitioner og den nationale kulturudvikling også skal harmonere med blandt andet fælleseuropæiske kulturpolitiske bestræbelser.

Økonomisering kan siges at udgøre en udfordring for den danske kunst, da der i stigende grad er et fokus på, hvordan kunst og kulturliv kan være med til at skabe økonomisk vækst, hvilket kritikere mener overskygger kunstens reelle funktion. Samtidig kæmper mange kulturprojekter og kulturinstitutioner også med at få finansieret deres projekter, hvilket igen også er med til at lægge en økonomisk agenda, der kan præge det kunstneriske arbejde.

Det drejer sig altså om, at der fra kulturpolitisk side kræves en ny tilgang til disse tre punkter, således at udfordringerne kan bruges som afsæt til nye udviklingsmuligheder. Fælles for Uffe Elbæk, Marianne Jelved og Morten Messerschmidt var, at de alle tre ønskede at kunsten og kulturen skal spille en større rolle i det øvrige politiske program. Hvis man fra kulturpolitisk side forholder sig til de tre udfordringer og sørger for at imødekomme dem fra politisk side, kan dansk kunst og kulturliv udvikle sig i en konstruktiv retning.

0