Brugeranmeldelser kan bruges

Kulturinstitutionerne kan bruge brugeranmeldelser konstruktivt – blandt andet til at blive klogere på publikum.

Som kulturinstitution kan det virke halvskræmmende, at brugeranmeldelser af kunst og kultur fylder mere og mere i den digitale verden. Blandt andet fordi amatøranmelderne ofte ikke har den samme faglige viden, som de etablerede nyhedsmediers professionelle anmelderskare har. Men faktisk kan man som kulturinstitution bruge de mange brugeranmeldelser fordelagtigt. Blandt andet til at blive klogere på sit publikum, hvilket er særligt interessant i en tid, hvor der i stor grad diskuteres publikumsudvikling og publikumsinddragelse.

Nutidens mange brugeranmeldelser bringes hovedsageligt på forskellige blogs og på en række websider, der er blevet oprettet til formålet. Et eksempel på sådan en webside er Kulturkongen.dk, som har mange kulturinstitutioner som samarbejdspartnere. Her anmelder almindelige mennesker både film, bøger, kunstudstillinger og musik. Andre eksempler er websider som Scope.dk, anmelderiet.dk, kulturshot.dk, teateranmeldelse.dk, Kulturnaut.dk og den amerikanske Imdb.com.

Amatøranmeldelser tager ofte i langt højere grad udgangspunkt i den enkelte anmelders personlige og subjektive oplevelse, end de mere fagligt orienterede, professionelle anmeldelser gør. Brugeranmeldelsernes læsere får på den måde en vurdering fra en almindelig publikummer, ligesom dem selv. Det betyder i nogle tilfælde, at læseren har nemmere ved at identificere sig med brugeranmeldelsen, og at læseren derfor bruger publikumsanmeldelsen anderledes end den professionelle anmeldelse. Det betyder også, at amatøranmeldelserne tilsammen ofte repræsenterer mange forskellige (mere eller mindre personlige) vinkler på den samme kulturelle oplevelse. Ved at læse brugeranmeldelserne kan teatre og andre kulturinstitutioner altså blive klogere på publikums forskellige oplevelser og indtryk, og på den måde lære noget brugbart om sit publikum og dets behov.
Man kan også forestille sig, at publikums anmeldelser åbner en mulighed for at skabe dialog med publikum gennem forskellige nye initiativer. På dem måde kan anmeldelserne ses som et muligt redskab i forhold til eksempelvis publikumsudvikling og publikumsinddragelse.

Derudover spredes og deles brugeranmeldelser hyppigt via de store sociale medier. Det vil sige, at de kan være med til at skabe opmærksomhed om en kunstnerisk produktion, som ellers ikke kan opnå dækning hos de etablerede nyhedsmedier.

Amatøranmeldelserne er, om man kan lide det eller ej, ikke til at komme uden om i dag. Som filmanmelder for Kristeligt Dagblad, Palle Schantz, siger til Information, så har publikumsanmeldelserne altid været der. De er bare først blevet synlige i det offentlige mediebillede med internettets udvikling. I nutidens digitale verden er ord som interaktivitet, brugerinvolvering og informationsdeling nemlig nøgleord. Især for de yngre generationer der nærmest er digitalt indfødte. Det betyder ikke, at man ikke skal huske og vedholde, at der er forskel på brugeranmeldelser og professionelle anmeldelser. Men det betyder, at det gælder om at tage brugeranmeldelsens tilstedeværelse til sig, og at se muligheder i den.

0