Brainstorming .. At lade tankerne flyde

Du har hørt det før. Det er egentligt ret simpelt, men du gider ikke tage det til dig, fordi det minder dig om danskundervisning i folkeskolen, kostskolen, gymnasiet og universitetet.
Men når alt kommer til alt, er brainstorming bare et utrolig godt redskab tilat få skabt en masse ideer, tanker eller associationer til et bestemt emne. Det er især velegnet, når du vil bryde ud af dine gamle veletablerede tankemønstrer og ende med åbenbaringen: ”Sådan havde jeg aldrig tænkt på det før!”. Og det gælder både i det daglige, på jobbet og i fritiden.

Brainstorming i korte træk

Brainstorming er, at komme i kontakt med alle ideer og associationer forbundet med et bestemt emne, uanset hvor langt ude idéerne er. Nogle idéer kan ende som kreative løsninger på det problem, du står og skal have løst, mens andre kan bruges som inspiration eller grobund til nye idéer.

Også i gruppearbejde kan det hjælpe til, at alle føler de deltager og bidrager til en fælles løsning.

Det betyder selvfølgelig, at der er ikke må være nogen form for kritik, for de ideer der bliver udvundet i forbindelse med brug af brainstorming. Man brainstormer for at åbne for alle muligheder – ikke for at udelukke muligheder. Først når man er færdig med en brainstorming, kan man begynde at se ideerne efter i sømmene. Det kan være, man har en deadline, hvoraf flere ideer ikke passer ind. Det kan også være, man har et budget, der skal overholdes. Først til sidst må man tillade sig at se rationelt på sin brainstorming.

Modsat Brainstorming

Hvis man har svært ved at lave en brainstorming eller komme frem til en løsning ved brug af brainstorming, kan man forsøge sig med den modsatte brainstorming. Det går egentlig ud på det samme som i brainstorming, altså at udvinde ideer, men man går lidt anderledes til værks.

I stedet for at spørge sig selv: ”Hvordan løser jeg dette problem?”, spørger man: ”Hvordan forårsager jeg dette problem?”. Eller i stedet for at spørge: ”Hvordan opnår jeg dette resultat?”, spørger man: ”Hvordan opnår jeg modsatte resultat?”

Når man har lavet en brainstorming over sit modsatte spørgsmål, forsøger man at vende det om, sådan at man opnår en alternativ løsning til selve løsningen af problemet.

Eksempel: Helen er leder for en helseklinik og vil gerne forbedre patienternes oplevelse af stedet. I stedet for at spørge sig selv: ”Hvordan opnår vi bedre tilfredshed blandt klienterne?” spørger hun: ”Hvordan gør vi patienterne utilfredse?” Det gøres bl.a. ved:

– Dobbeltbooking af aftaler

– Fjern stole fra venterummet

– Lad patienterne vente ude på parkeringspladsen

– Sæt patienterne på ‘vent’ i telefonen og glem dem

– Diskutér patienternes problemer offentligt

– Tal grimt til patienterne

Disse modsatte ‘løsninger’ skal nu vendes om og bruges konstruktivt. Det gøres bl.a. ved at rykke rundt i venterummet, sådan at der blive plads til flere stole. Åbne 10 min. tidligere om morgenen, sådan at dem der har morgenaftaler, ikke skal vente på parkeringspladsen. Tale pænt og være imødekommende osv.

 Ved brug af denne teknik kan man nogle gange få øje på kreative muligheder til en ændring, der ikke nødvendigvis var et problem førhen.

 5 gode grunde til at bruge brainstorming

1. Man får skrevet alle sine idéer ned/sagt dem højt. Også dem man i princippet ville have udelukket. Og hvem ved – måske er det faktisk dem, der er de bedste.
2. Du udvinder ikke kun løsninger på nuværende problemstillinger, men også inspiration til yderligere foretagende.
3. Til gruppearbejde får alle lov til at komme med deres input. Ingen bliver udelukket, uanset hvor langt ude ideerne er – og endnu vigtigere – alle føler de har bidraget til løsningen.
4. Til gruppebrainstorming udvinder man flere og mere alternative idéer, end hvis man sad alene.
5. Man får øje på muligheder til en ændring, også selvom det ikke var et problem.